Intet på denne side afspejler andet end min egen småabsurde holdning til skydesporten. Der er 4 afsnit — et kort et om våbenskabe, og 3 længere om våben, ammunition og skydediscipliner. Jeg har nok glemt en masse, eller udtrykt mig uklart, så spørg hvis du har spørgsmål på: Pistolskytte@Jubii.Dk

Jeg har nogle tåbelige og rabiate holdninger, og prøver at anlægge en humoristisk tilgang til tilværelsen, men tag ikke fejl — jeg skyder for at vinde! Okay, hvis jeg vandt så tit som jeg gerne ville, så var jeg nok ikke med i et team der hedder Team UckFup, men når man nu ER konkurrencemenneske og man IKKE kan slå de andre, så hjælper en god portion humor med at få nederlagene til at glide lettere ned.

Våbenskabet.

Din første tid som skytte skyder du med klubbens skydere, og køber din ammo i klubben, så dine eneste udgifter er almindelige driftsomkostninger. Våbenskabet er din første større investering. når din “prøvetid” er overstået, og du vil have din egen skyder og egen ammo, så SKAL du have et våbenskab med SKAFOR BLÅ godkendelse. Okay, denne side handler KUN om pistolskydning, rifler interesserer mig ikke en bønne, så de indgår ikke i mine overvejelser og alligevel, mit vigtigste råd til dig om din første investering er: Køb STORT! Prisforskellen på et pistolskab og et riffelskab er for lille til at være interessant, og våbenskabe kan jo tit købes i storcentre og byggemarkeder, så konkurrencen på dette område sikrer os lave priser. Køb et riffelskab. Man kan ikke stoppe 3-4 pistoler og 2-3.000 patroner i 2-3 kalibre ind i et pistolskab. Jeg købte et skab beregnet til 7 rifler og lavede et fint hyldearrangement til det, og efter et par år kunne jeg alligevel ikke have mine ting i det, så jeg måtte ud at købe et riffelskab mere. Næh, køb et der er stort nok fra starten, så skal du kun købe våbenskab denne ene gang i livet. Prisen er knap et par tusind, og så har du samtidig et sikkert sted at opbevare vigtige personlige effekter, som du ikke vil miste ved et indbrud.

Hvilken skyder skal jeg vælge?

Tjah, som ny skytte kan du tillade dig at smage grundigt på det spørgsmål, for dansk lovgivning siger at du ikke må eje et våben før du har været aktiv i en skytteforening i 2 år! Det kan man vælge at se som en død-irriterende hindring, eller man kan vælge at se det som en obligatorisk lejlighed til at prøve mange forskellige våben, og samle erfaringsgrundlag til at træffe den rette beslutning. I klubberne er der ofte flere forskellige våben. Prøv dem alle. Ikke bare EN gang, men mange gange. Du skal vænne dig til en skyder, før du kan bedømme den ordentligt, det er ikke altid man bare kan ramme med en skyder, første gang man får den i hånden.

Til selve våbenvalget er der god hjælp at hente på www.flaaten.dk og www.skytteinfo.dk
Valget kan dog alligevel virke uoverskueligt, så her kommer lidt hjælp. Hvad vil du skyde? Det er lidt vigtigt at gøre op med dig selv hvilke discipliner du vil dyrke, for det vil påvirke dit våbenvalg meget. Er du til præcisionsskydning med god tid og dyb koncentration? Er du til frisk luft, lange gåture og lidt mere tempo på skydningen? Eller er du til skydning for fuld hammer? Er du til små, overskuelige “Paf” eller er du til store, voldsomme “BANG!” ? Luftpistol og Finpistol er for de koncentrerede baneskydninger, 9mm og revolver er til action-discipliner og store BANG.

Her kommer nogle eksempler på våben fra Team UckFup’s arsenal, og lidt om deres anvendelsesmuligheder:

Röhm Twinmaster luftpistol (Luft Pistol – egentlig en luft revolver).

Hva faen er nu det? En LUFTPISTOL? Det er sgu da for børn?!?
Nix, det er det ikke — kun. Voksne kan også have stor fornøjelse af et pusterør. Nu snakker vi jo ikke den der knæk-pistol man køber til ungerne, vel, vi snakker en rigtig match pistol med fodformet skæfte og 70 bar tryk til at flytte haglet ud til skiven. SÅ byder pusterøret på to markante fordele:

1. Du finder lettere dine aftræksfejl
2. Du kan træne hjemme i kælderen eller i haven

En luftskyder er et præcisionsvåben som er så fredeligt at skyde med, at alle kan være med, også kone og børn (med kyndig vejledning, skyderen er ikke just ufarlig). Det kan godt være det er sjovere at skyde med en 9mm, men man kan ikke skyde hjemme i haven med en 9mm. Det kan man med en luftskyder. Du kan endda købe et kuglefang (skiveholder — 150kr) og de autoriserede DDS (De Danske Skytteforeninger) skiver til 10m luft, så du umiddelbart kan sammenligne dine “have-resultater” med de andre luft-skytters nede i klubben. Og så er der det med aftræksfejlene: En luftpistol er ret lang og rolig i skudøjeblikket, og det er derfor lettere at se om forreste sigte flytter sig utilsigtet når skuddet falder. En luftpistol er derfor eminent til at træne et roligt sigte og aftræk, noget især begyndere (men også øvede) kan have glæde af. Den viste Röhm (min egen) er egentlig en revolver med 8 skuds tromle, og kan derfor også bruges til træning af action skydning, men der fås også både halv-automatiske og enkeltskuds luftpistoler, så der er en for enhver smag. Er pusterøret CO2 drevet, kræver det våbentilladelse, er det drevet af atmosfærisk luft, gør det ikke. Den store blanke cylinder under det lille tynde løb er luftbeholderen, og der er typisk til 100 skud, så skal der påfyldes luft igen. Påfyldning sker i klubbens kompressor (200bar), eller du kan købe en håndpumpe eller en lille dykker-flaske til påfyldning hjemme. Jeg har valgt dykkerflasken.

High Standard .22 (Fin Pistol).

En gammel skyder jeg faldt over til 400kr. Jeg tænkte den ku være god som begynder skyder, sådan en man kunne høste nogle erfaringer med. Som tiden er gået, og jeg blev bedre til at ramme, fandt jeg dog ud af at det faktisk er en fremragende pistol til terræn-skydning og 2-hånds skydning i almindelighed. Efter jeg skiftede standard træ-grebsskallerne ud med et Pachmeyr gummigreb (150kr) er den helt eminent, et gummigreb synes jeg giver lidt bedre/fastere/sikrere greb om skyderen, og får det lille skæfte til at føles lidt større (Jeg kan ikke lide pistoler med for smalt greb). Kan skyde med hvad som helst og er meget let at skille ad og rense.

Pardini SP .22 (Fin Pistol).

Pistol kun til Præcisionsskydning. Lidt kræsen med ammo, men skyder fremragende med “match-ammo“, fx. SK, Dynamit Nobel eller Eley. Ikke ret pålidelig med amerikansk “øldåse ammo”. Kan slet ikke skyde med CCI Stinger. Men til 1-hånds skydning er den excellent. Meget næsetung for roligt sigte, og ALT kan justeres langt ud over fornuftens grænser. Selv rekyldæmper har den (Rekyl?!? På en .22’er?). Nu er vi på Finpistol territorium, og alt handler om sigte, præcision og aftræk. Der findes flere top-skydere i denne klasse, men blandt de førende er Pardini (SP), Hämmerli (fx SP20) og Walther (fx GSP) og en del andre. Det karakteristiske “fodformede” greb afslører at det er target-pistoler beregnet til 1-hånds greb.

Hechler&Kock USP Expert 9mm (Standard Pistol).

Verdens bedste plastic-pistol! Glock-fans eat my dirt. Nu er vi i action-land, og en funk-fejl er en katastrofe! I skrivende stund har jeg skudt ca. 7000 skud og haft 1 (EN) funktionsfejl. I IPSC kredse anses de første 5000 skud for at være break-in, så pistolen er kun lige tilkørt. Match trigger, jet funnel (som nærmest er en tragt i bunden af pistolen, for at gøre hurtigt magasinskift let), polygon match løb (høj præcision) og alt muligt. Pistolen er ganske enkelt fremragende, men helt uden ulemper er den da ikke, fx vejer den jo noget under 1 kg, så den kan godt føles lidt levende. Jeg fik en makker til at lave en løbsvægt (til at hænge under pistolen i det accessory rail der oprindeligt er beregnet til en add-on lygte), som jeg bruger i discipliner hvor den lette pistol volder mig problemer. Dette er en topklasse skyder til action-discipliner som Tjenestepistol og IPSC, den er okay (evt med løbsvægt) til Terræn og PPC, men pga vægten ikke optimal til præcisionsskydning på 15m og 25m bane. 18 skuds magasin som standard, så selv den største IPSC stage (32 skud) kan skydes med kun ET magasinskift. SingleStack er fortid, DoubleStack RuleZ! (SingleStack — patronerne ligger i EN række i magasinet, DoubleStack — de ligger i to kolonner, let forskudt, grebet bliver derfor lidt bredere, men magasinkapaciteten meget større). Ved rengøring mærker man at denne pistol er et nutidigt design, den er utrolig hurtigt skilt ad og meget let at rengøre i forhold til fx det gamle 1911 design.

Smith&Wesson 686 .357 magnum (Standard Revolver).

Toppen af poppen af fortids-skydere. Der ER kun Smith&Wesson. Resten er billige efterligninger. Okay, der er også Colt, men dens tromlelås er for bøvlet at betjene når det skal gå hurtigt. Man kan undre sig over hvorfor rulle-kanoner er så populære, konceptet ER jo noget gammelt lort. Desværre er det ret let at ramme med en god lang tung 6″ revolver, og funk-fejl er nærmest ikke-eksisterende, derfor er de populære blandt konkurrenceskytter. Revolvere findes i alle afskygninger i dag, og priserne behøver ikke være mere end ca 4000kr for en helt ny. Min S&W Performance Center model (let tunet allerede fra fabrikken, og leveret med et lækkert nøddetræ skæfte) koster ca 7500kr, men så ER den også lækker. Revolverens store svagheder er genladning og hurtige aftræk. Efter 6 skud er man på den. Der fås 8 skuds revolvere, men de fleste er stadig 6 skuds (og til de fleste discipliner i DK er 5 skud nok). Genlade ved at ejecte de tomme hylstre og putte EN ny patron i ad gangen, er noget man kunne leve med i det vilde vesten, i nyere tid dur det selvfølgelig ikke. En Speedloader (200kr) er en dims hvor man kan sætte 6 patroner i, så man under genladning kan trykke alle 6 patroner i tromlen på een gang. Sådan en hjælper en del, desværre hænder det stadig at et af de tomme hylstre binder (det kan være flækket, skidt i tromlen, sjusket eject når det skal gå hurtigt osv), og så hjælper Speedloaderen ikke. Moonclips er bedre. En moonclip (350kr for 10 stk) er en lille tynd metalskive hvori man clipser 6 patroner fast (der skal drejes en slids i tromlen til moonclip’en), og man har nu i praksis en revolver med 6-skuds magasiner i tromlen. Eject volder nu sjældent problemer, da alle 6 hylstre hænger sammen i en klump, og den ekstra vægt gør at hylstrene lettere falder ud af skyderen. Det er dog kun få discipliner der kræver hurtig genladning, til terræn fx er en revolver fremragende lige ud af kassen.

Der findes andre våbentyper som vi ikke har (endnu) – fx Fri Pistol (kaldes også Open Pistol). Sådan en se således ud:

[Billede]

Forskellen er at på en Open Pistol er optiske sigtemidler tilladt, her i form af et red-dot sigte — et “kikkertsigte” med en rød lysende plet i midten. Kig gennem “kikkerten” og placer den lysende røde plet på skivens centrum og tryk af. Fordel? Jo, man skal ikke fokusere på sigtekornet, man kan bare fokusere på skiven. At kigge på den skive man skal ramme, er naturligt og let, og giver derfor en lille fordel i forhold til Standard Pistol, hvor man skal fokusere på sigtekornet, så skiven står som en udtværet plamage i baggrunden, men i praksis tror jeg nu den største fordel ved optiske sigtemidler er, at specielt vore ældre medborgere kan have svært ved at få de gamle øjne til at fokusere så tæt på, at de kan fokusere på et sigtekorn. Derfor giver optiske sigtemidler mulighed for at ældre skytter stadig kan være konkurrencedygtige.

Open Pistol har også kompensator (Det “forlængere løb”). En kompensator (eller port) er nogle åbninger i yderste del af løbet, som lukker gassen kontrolleret ud, i retninger der modvirker rekyl. Pistolen springer ikke op som en Standard Pistol.

Ammo.

 

God ammo er vigtigt!

Er ammo ikke bare ammo? Jo, ideelt set, så er det bare nogle perfekte bønner man putter i gøbben, som altid rammer hvor man sigter, meeen… ammo er mange ting, der er faktisk forskel på bønnerne. Nogen er store og nogen er små, javel, men selv for de små, er der store forskelle.

Jeg vil sludre om de forskellige kalibre hver for sig, men her er først et par generelle betragtninger. Fin eller grov, for at finde den bedste ammo er man nødt til at prøve sig frem, og 10 skud med en bestemt slags bønner er IKKE nok. Der kan være forskel på hvordan de forskellige pistoler skyder med forskellige bønner, derfor ER der ikke rigtig nogen vej udenom, du ER nødt til at teste ammunitionen i netop DIN skyder. Og da der findes rigtig, RIGTIG mange slags ammo, kan det blive til rigtig, RIGTIG mange test, før du kan være sikker på at du har fundet den optimale ammo til din skyder.

Nu er jeg lidt doven af natur, så jeg gider ikke teste 4500 slags bønner for at finde den absolut bedste. Så jeg leder efter genveje. Der er ikke meget hjælp at hente på producenternes hjemmesider. På ELEY’s hjemmeside er der de første 5 forskellige bønner, men med de samme data! De kalder dem god, bedre, endnu bedre, bedst. (Gu ve hvorfor de ikke kalder discountmodellen for “ringe”?). Man kunne selvfølgelig vælge den dyreste, og så stole på at den faktisk er bedst, men siden hvornår har det været klogt at lade sælger bestemme hvilken vare man skal købe?

Nå, hvordan finder man så ud af hvad der er godt og hvad der er skidt? Min metode er at læse en masse på diverse forum’er, og så forholde mig kildekritisk til indlæggene.

Især disse fora er gode, syns jeg:

www.targettalk.org (mest om olympisk skydning/baneskydning 15m)

www.1911forum.com (mest om grov-kalibre, men masser af god viden)

www.ipsc.org.au (mest IPSC og grovkalibre, men en hyggelig stemning og humor)

http://brianenos.ibforums.com/ (Mest IPSC, men uhyggelig stor ekspertise)

IPSC Global Village (kun IPSC, men meget stor ekspertise i grovvåben)

.22 lr ammo.

Min konklusion er: Amerikansk ammo er mest til øldåse-skydning. Jeg har læst flere seriøse indlæg fra folk der faktisk HAR gidet teste en masse ammo, og konklusionen jeg kan uddrage, er at præcision ikke er amerikanske ammo producenters stærke side. Skal det være præcist, så skal det være europæisk, primært nok SK, Dynamit Nobel, Lapua og Eley. Og hvor nødig jeg end vil indrømme det, så harmonerer det meget godt med det jeg selv har afprøvet mig frem til (for der er nu meget af den amerikanske ammo der er ganske sjov at skyde med). Samtidig er europæisk ammo ofte også mere pålidelig, fordi patronhylstrene på amerikanerne kan være ganske sjusket lavet, med lidt for store variationer i længde og hylsterdiameter som resultat. “Løse” hylster-mål vil give sig udslag i jam’s, altså at de brugte hylstre ikke ejectes HVER gang, men af og til ikke kommer ordentligt ud, eller klikkere (patroner der ikke går af), typisk fordi patronen ikke var ordentligt på plads i kammeret, før slagstiften ramte. Og funktionsfejl (FTF – Failure To Function) er enhver sportsskyttes fjende nummer 1. Under en indendørs 15m præcisionsskydning er det ikke nogen katastrofe, man kan jo bare lade op med en ny patron, og skyde igen. Under en terrænskydning er det derimod noget skrammel! En funk-fejl giver en omskydning, men funk-fejl nummer to er bare sur røv og mistede point. (Og funk-fejl i Tjenestepistol eller IPSC er en total katastrofe, men de discipliner skydes ikke med .22).

Lr står jo for Long Rifle, og det er nok ikke helt ligegyldigt om man putter patronen i en meter-lang skyder, eller i en lille fætter på bare 5 tommer. Projektilet når altså en anden hastighed, når det bliver skudt ud af en riffel, end når det bare bliver puffet ud af et kort pistol-løb. Al .22 ammo bør være subsonic. Transsonic eller supersonic er ammo der starter i overlydshastighed (i hvert fald når det bliver skudt ud af en riffel), og det går hårdt ud over præcisionen når projektilet går fra supersonic til subsonic hastighed. Nå pyt, vi skyder jo heller ikke på helt de samme distancer, forskellen i spredning på 15m (indendørs olympisk skydning) på en ret ringe patron og en drøn god patron, er ikke så voldsom. Derfor kunne man godt vælge at træne med en billig lorte-patron, og så bruge de dyre sager i konkurrence.

“Sjov” eller “seriøs”.

Helt personligt synes jeg alle bør prøve lidt forskellig ammo af, bare for sjov og for at få et indtryk af hvad det er for forskelle vi har med at gøre. Der findes faktisk haglpatroner i .22 lr, det der på amerikansk hedder “shot” (tysk “schrott”), men haglene er uendeligt små, og affyret fra en pistol er spredningen så stor, at de er uanvendelige på mere end 3 skridts afstand. Seriøs ammo er fx SK Pistol Match som laver et lille PAF, næsten ingen rekyl, er subsonisk og rammer præcist hver gang. Sjov ammo er fx CCI Stinger som siger BANG som en 9mm, har en rekyl der kan mærkes, og alligevel faktisk rammer nogenlunde rimeligt (hvis man ellers ikke bliver skræmt af braget). CCI Stinger har bare så lange hylstre at nogle pistoler (fx min Pardini SP) ikke kan feed’e dem. Remington Thunderbolt er et andet godt eksempel, ikke så voldsom som Stinger’en, men med god underholdningsværdi (og lidt for mange “klikkere” — altså patroner der bare ikke går af, selvom de får et godt hug af slagstiften). Men der er mange High-speed .22 patroner, så det kan nok altid lade sig gøre at finde en der fungerer godt i også DIN pistol.

Hvad bruger jeg selv?

Det varierer lidt, men for tiden er det:

• SK Standard Plus og Dynamit Nobel’s Geco til træning på bane.
• SK Pistol Match til konkurrence på bane. Af og til også RWS Subsonic.
• Remington Thunderbolt til Terræn træning. De er ikke gode, men de var billige — og de er præcise nok, de er bare ikke pålidelige nok.
• Til Terræn konkurrence bruger jeg RWS High Velocity og Federal American Eagle

Har også prøvet:

• Winchester Superspeed — de er okay. Spreder lidt for meget, syns jeg.
  
• Winchester Lazer — Tjah, sjove (kraftige), men ikke ret præcise.
• Remington Viper — herlige Semi-wadcutter, men spreder lidt.
• Swartclip — elendigt lort, selv når man tager prisen i betragtning.
• CCI Standard — lidt for “amerikanske” (spreder, dårlig præcision).
• CCI Stinger — sjov ad helvede til, men ret uanvendelig i praksis.
  
• Lapua Super Club — okay, men jeg tror SK er marginalt bedre.
• Lapua Signum — Orv, den er god, men den er dælme også dyr!
• Lapua Scoremax — Nå, den er nok mest til rifler.
• Eley Target Pistol og Eley Pistol Xtra — gode, men jeg synes SK er en hårsbredde bedre.

Forsyninger.

.22

.22 ammo kan købes alle steder. Det billigste sted at købe kvalitets .22 er som regel i skytteforeningen, men den lokale jagtforretning eller landbrugsforretning kan ofte have et godt udvalg i “sjov” .22 ammo, eller byde på et godt udvalg i ammo i alternative mærker. Gå en tur på shopping, men husk din våbentilladelse, for uden våbentilladelse vil kun skytteforeningen sælge dig noget — da de jo ved det ikke forlader klubben. Og så er der det med prisen… .22 ammo er hamrende billig! En æske med 50 skud i god kvalitet koster 15-20kr, og skal det være rigtig feinsmecker ammo kan det koste lidt mere.

.38 og .357 magnum ammo.

Også dette kan købes mange forskellige steder. Her er det nu sjældent at jagtforretninger eller landbrugsforretninger har de gode priser, men af og til har de et mærke der kunne være interessant at prøve af. Heller ikke alle skytteforeninger har noget særligt udvalg, så man må ofte til de etablerede våbenhandlere for at finde ammo til rimelige priser. .38 og .357 er revolver ammo (selvom man en sjælden gang i mellem også kan finde pistoler i de kalibre), og det er DYRT. Jeg har mødt skytter der har en næsten religiøs holdning til om man skal bruge .38 eller .357 i konkurrencer (fx terrænskydning som jo kan være på længere distancer), men realiteterne er, at man kan købe .38 patroner der er ladet så hårdt, og .357 patroner der er ladet så blødt, at der i praksis ikke er nogen forskel på dem! Så også her gælder: Prøv dig frem, køb ikke bare en masse af det første du falder over. Enhver skytteforening har også en “hjemmelader” som fabrikerer sin egen ammo, og som kan overtales til at lave lidt til dig også, men prøv hans bønner først, for jeg HAR været ude for at en hjemmelader ikke var alt for heldig med sit “produkt”, så bønnerne skød ad helv… til. En kompetent hjemmelader (sådan en kender jeg!) kan dog lave nogle fremragende patroner til under halv pris (50kr for 50 skud) af hvad man typisk betaler for fabriksammo 85-100kr for 50stk).

Det meste .38 fabriksammo er med bly projektiler, mens .357 kan være kappet, halvkappet eller bly, og bly sviner! Overtal din hjemmelader til at bruge coatede projektiler (fx. teflon- eller kobber-coatede, Tyske H&N laver nogle der er virkelig gode og rimeligt prissat), de må bruges på alle skydebaner, og opfører sig præcis som fuldkappede, dvs sviner ikke og er meget præcise. (Fuldkappet — FMJ — Full Metal Jacket, er ikke tilladt på alle skydebaner)

9mm ammo.

Som for .38 er dette noget man ofte skal finde hos våbenhandlere og hjemmeladere i skytteforeningen. Her er dog ikke altid den store gevinst ved hjemmeladning, for i de sidste par år har der været flere tilbud på fabriksammo (for det meste fuldkappet, men også bly) til ca. 50kr/50stk.

Nu er pris jo en dynamisk størrelse, så undersøg selv markedet, før du tager mine anbefalinger for gode varer :-). En revolver er jo en revolver. Det er en oldgammel konstruktion som havde sin berettigelse i den amerikanske borgerkrigs tid, og der har kun været ganske lidt udvikling siden. Derfor er revolver-patronerne aaaaaaalt for store, i forhold til den krudtmængde de indeholder, en 9mm derimod er en sexet lille sag der er både effektiv og smuk. Min revolver løber tør efter 6 skud, mens mine pistoler kan hamre 18+1 skud af uden ophold, og så er de endda meget hurtigere at genlade med et nyt magasin til endnu 18 skud! Desværre er revolvere utroligt præcise og meget, meget pålidelige og driftssikre våben, så derfor er de meget populære i skytteforeningerne, specielt til præcisionsskydning som 25m bane og terrænskydninger. 9mm pistoler er nutidens skydere, men de byder desværre på mange flere parametre man skal være bevidst om, som kan være ammo-relaterede.

Folkevogn eller Mercedes.

Pistolernes Folkevogne har riffelgang som på revolvere og, ja, rifler. Ikke tosset, de kan skyde med hvad som helst. Pistolerne i Mercedes klasse har alle mulige andre løbstyper for at opnå en højere præcision, og her kan det gøre store forskelle for præcisionen hvad man stopper i magasinet, fx kan min Hechler&Kock med polygonløb ikke lide bly. Det er en hamrende præcis håndkanon med fuldkappet ammo og coated ammo, men med bly-patroner kan den ikke ramme en ladeport på 5 skridts afstand. Nogle pistoler skyder mest pålideligt med en bestemt PF (Powerfactor), måske giver for bløde patroner (mindre krudt, lav PF) eller for hårde patroner (mere krudt, høj PF) problemer med eject eller feed. Så vidt jeg kan se i skydeterrænerne er dette især på Glock og Tanfoglio noget man måske skal eksperimentere lidt med. Prøv dig frem og spørg dig frem, der er nok andre i din skytteforening der har nogle erfaringer du kan trække på. Eller køb en Hechler&Kock, den skyder perfekt med alt, på nær bly. 🙂

 

Skyde discipliner.

Hvad kan jeg skyde her i lille hyggelige Danmark? Stort set alt.

Takket være vores restriktive våbenlov og skytteforeningernes høje moral og selvdisciplin har vi aldrig haft nogle uheldige episoder der kunne kaste et dårligt politisk lys over skytteforeningerne. Smil blot af amerikanerne, når de brokker sig over deres 3 day waiting period ved køb af håndvåben. Vi har i praksis mere end 2 års waiting period (i hvert fald på første våben), til gengæld har vi under 10 mord om året — de har vel 10 om dagen.

Derfor har vi heller ikke de store restriktioner på hvad vi må skyde — okay, kun kalibre op til .38/.357 og 9mm er tilladt, .40 og .45 og den slags er lukket land, men det betyder jo ikke en disse i praksis.

DOG: Har du den mindste plet på din straffeattest, så glem du bare alt om skydesport. Du bliver ikke lukket ind. Hvis du fx er en sund ung fyr med uro i hormonbalancen, som godt kunne finde på at klappe en ballademager en på låget under en fugtig aften i byen, så vær opmærksom på at det kan være RIGTIG dumt, hvis du gerne vil ud at skyde om kap med os andre. Nu er det ikke sådan at alle skytter typisk bor i kloster, en fartbøde i ny og næ er en menneskeret, men det er en god ide at holde sig på god afstand af straffeloven.

Et godt sted at starte.

…er baneskydning. Det første du skal lære, er sikker våbenbetjening. Det læres bedst på 15m (indendørs) eller 25m (udendørs) bane. Skide med om du rammer skiverne. Når du føler dig sikker på våbenbetjeningen kan du prøve at lære at ramme. Det findes der 1500 gode råd om, så det vil jeg forbigå i tavshed, dog skal du ikke bekymre dig om at det går for langsomt — det GØR det bare. Jo hårdere du prøver, jo sværere bliver det. Slap af og skyd! Prøv om du kan gøre alting helt ens hver gang, skydestilling, sigte, vejrtrækning osv. Glem alt om pointene. Point er noget man tæller sammen EFTER at man har skudt. Begynd at tælle, eller bare kigge efter hvor du har ramt, under din skydning, så gør du det sværere for dig selv. Kig IKKE ud på skiven, for at se hvor du ramte — du har alligevel kun indflydelse på retningen indtil du har trykket på aftrækkeren, alt derefter er en sag mellem skivekontrolløren og skiverne.

Man lærer at skyde med en .22’er. Hvis du er lidt lissom mig, så er det altså de tunge kalibre der er sjove, især da jeg startede syntes jeg .22’er var for piger. Jeg fandt mig dog i .22’eren, for jeg kunne godt se det fornuftige i at lære at skyde (og ramme) med noget der ikke sparker som en hest. I løbet af et års tid fik jeg lært at præcisionsskydning med en .22’er faktisk er RET sjovt. Man lærer jo nogle af de andre skytter at kende, og så kommer konkurrencementaliteten op i een. Snart er der indædte kampe til hver træningsaften, og man kan pace hinanden og diskutere erfaringer og inspiration, og derfor bliver man bedre og bedre. Selv de bedste skytter træner med .22, for det er et genialt redskab til træning, både inde (om vinteren) og ude — det er billigt og effektivt.

Næste skridt.

Baneskydning behøver man aldrig slippe, det kan sagtens blive til meget mere end bare træning, men for mig vil det aldrig blive det vigtigste. Terrænskydning derimod, det er sjovt! Terræn er måske nok ikke rigtig sjovt før man kan ramme. Kan man ikke ramme en skive på en 15m bane, så er terræn noget bæ. Men når man føler der er lidt styr på baneskydningen, så er tiden inde til første terrænstævne.

Det første terrænstævne bliver helt automatisk elendigt. Der er lige pludselig ikke god tid til at skyde, og man skal lige finde ud af de nye rutiner med at gå på 5-mands hold, kontrollere, kridte, plastre, huske at lade mens man går over til næste bane osv. Regn med at der går et par stævner før det bliver sjovt, for de første gange drukner det sjove lidt i stress, men SÅ bliver det også sjovt! Forskellige afstande, forskellige farver, forskellige former, forskellige størrelser, noget dukker op, noget dumper væk, noget kommer endda af og til rullende forbi eller hænger og gynger — det er der pludselig ikke meget rutine i. Og så har man typisk 10 sekunder til at få pløkket stadset med 5 skud, her er ikke tid til at tænke for meget over sagerne, planen skal være klar inden kommandøren siger “SKYD”.

Det kan godt tage lidt tid at lære det der terræn-stads, men der er altså (for mig) meget mere udfordring i at skulle kunne tage højde for afstande og underlige mål, end der er i den lidt ensformige baneskydning. Og konceptet med at vandre en tur i naturen, hyggesnakke, standse op, skyde som bare pokker, tjekke hvad man ramte, og så vandre videre, ja — det tiltaler mig.

Jeg tror aldrig jeg “vokser fra” terræn. Nåja, jeg vokser da heller ikke fra baneskydning, for det er der grundformen opbygges.

 

Tjenestepistol.

Tjenestepistol er under tidspres og på kort afstand, og i klasserne Standard Revolver, Standard Pistol, Open Revolver, Open Pistol. I Standard klasserne skal våbnet overholde standard mål, og kun åbne sigtemidler er tilladt (korn og kærv). I Fri klasserne er optiske sigtemidler (rød-punkt sigte) og kompensator tilladt. Der er ingen klasseinddeling efter alder eller skydefærdigheder, så det er ikke for begyndere! Skydningen består i 3 gange duelserie og 3 gange temposerie, afstanden til skiverne er 12,5m. Der er ingen prøveskud og funktionsfejl skal afhjælpes af skytten selv, og giver ikke omskydning!

Duelserien, der jo skal skydes 3 gange, er som Finpistol duelserie, dog er der 2 skiver der hver skal have et skud hver gang de er fremme. Skiverne er fremme i 3 sekunder og væk i 7 sekunder og de kommer frem 5 gange, så der skal afgives 10 skud. Der er tvungen genladning, så efter skiverne har været fremme tredje gang (6 skud afgivet) skal våbnet genlades – ved pistol med et magasinskift, ved revolver med genladning med speedloader eller moonclip.

Temposerien, der også skal skydes 3 gange, starter ligesom duelserien med kantstillede skiver. Der er 5 skivesæt (5 gange 2 skiver) som hver skal have et skud, og der er tvungen genladning efter 5 skud. Skiverne er fremme i 15 sekunder. Man skal altså skyde på 10 skiver og genlade midtvejs i løbet af 15 sekunder, derfor skal genladningen foregår hurtigt! Man skyder fx. på de nederste 5 skiver først, genlader, og skyder derefter på de øverste 5 skiver.

Tjenestepistol er noget der kræver ro, rutine og stabilitet, der er ikke tid til at fumle.

 

Tips til Tjenestepistol.

Under duelserien, hvor du skal skyde på to skiver på 3 sekunder, skyd på den nederste først. Rekylen får pistolen til at hoppe op så du naturligt sigter på den øverste skive.

Øv genladning mange gange. Det skal være rutine inden dit første stævne. Lad pistolmagasiner helt op. De skal falde hurtigt ud af pistolen, så jo tungere de er, jo lettere går det.

Lad pistol-magasinet dumpe ud. Brug ikke tiden på at lægge det fra dig, lad det falde, mens du griber efter det nye magasin. Her sparer du op til et sekund, som du i stedet kan bruge på at sigte.

Revolver skal skydes double-action, der er simpelthen ikke tid til at spænde hanen hver gang.

Øv genladning med revolver mange gange, det er svært og det skal gå hurtigt.

 

Genladning af revolver.

Efter femte skud, læg venstre hånd under revolveren.

Med højre tommelfinger, tryk tromlelås frem.

Med venstre hånds pege- og langfinger tryk tromlen ud OG HOLD DEN HELT UDE, vip revolveren så løbet peger mindst 45 grader opad.

Med venstre hånds tommelfinger tryk ejectoren helt i bund.

Vip revolveren så den peger 45 grader nedad mens du tager speedloaderen med højre hånd. (Speedloaderen skal derfor stå ved din højre side, før du starter skydningen).

Tryk speedloaderen ned mod tromlen med højre hånd.

Tryk tromlen ind på plads med venstre tommelfinger.

Brug ikke tid på at rulle tromlen frem til næste klik, det er ikke nødvendigt.

 

Die endlösung.

IPSC. Se DET er seriøst! Når jeg nu har skrevet om disciplinerne i denne rækkefølge, så er det ikke helt tilfældigt! Det er fordi jeg mener der er en masse sund fornuft i at “lære” disciplinerne i denne rækkefølge. Først lære våbenbehandling og derefter præcisionsskydning på bane. Så lære noget om tidspresset skydning og flere (bevægelige) mål på forskellige afstande ved Terrænskydning. Samtidig kunne man udvide repertoiret til grov kalibre. Så lære genladning under tidspres ved Tjenestepistol. Og så er tiden inde til IPSC!

IPSC er den ultimative pistoldisciplin. Her skydes kun grov kalibre, men der er flere klasser:

Production: Ganske almindelige flade kedelige tjenestepistoler af den slags militærfolk og politifolk render rundt med. Beretta, Glock og H&K USP er hyppigt forekommende.

Standard (Limited): Almindelige pistoler som man også kunne bruge til terrænskydning, dog med justerbare sigtemidler, match piber, magwell’s og den slags lækre detaljer. Det er de virkelig smukke pistoler der konkurrerer her.

Open: Rødpunktsigte og kompensator. Pensionist-skydere. Red-dot sigte gør at selv en halv-blind kan ramme, kompensatoren fjerner rekylen så en polio-arm er nok. Vi mangler bare at gangstativer bliver tilladt…

Revolver: Fortidsskydere for folk der hellere vil lade end skyde. Småpervers klasse, egentlig

Og så er der sådan set også to “power-klasser” hen over det hele. Minor, for standard-ladet ammo, Major for hårdt ladet ammo (Høj mundingshastighed + stor rekyl). Det er ikke særskilte klasser, men pointberegning favoriserer major en smule.

IPSC er freestyle. Der skal trækkes fra hylster/skuffe/bord, løbes og skydes (ja, også samtidig), forceres forhindringer, skydes gennem vinduer og døre, skydes med to hænder, kun venstre, kun højre… Alt er på tid. Resultater bestemmes ud fra en hit-factor der er beregnet som et forhold mellem tid og træfsikkerhed. Åhja, det er stadig vigtigst at ramme, men hurtigste mand vinder!

IPSC kræver licens, som man først får efter en omfangsrig teoriprøve og et praktisk weekendkursus i sikkerhed og regler med afsluttende praktisk prøve, så der skal lægges lidt arbejde i sagen! Men IPSC ER den ultimative skydedisciplin! Jeg ville ønske at jeg kunne illustrere hvad det går ud på, men det er altså svært. Man vil aldrig møde to ens baner, variationen er enorm, men kig dig omkring på denne site, så finder du både billeder og video fra IPSC stævner, og så bliver du nok klogere. Du kan læse en intro til IPSC.

Mindste kaliber i IPSC er 9mm, og der gås til stålet, et stævne kan være på måske 200 — 400 skud. Nogle mål skal have en træffer (poppere, en rund stålplade der vælter når den rammes), men de fleste skal have to (brune pap-skiver), og nogle må slet ikke rammes (hvide pap-skiver). Et stævne består af nogle baner (stages), og en stage kan være på 32 skud (dvs du skal bruge mindst 32 skud, men hvis du ikke rammer hver gang, kan det jo blive nødvendigt med nogle reparationsskud), så der skal skiftes magasin undervejs, måske endda flere gange. IPSC er en international sport, så man kan deltage i stævner over hele verden, derfor er regelsættet og kommandoerne på engelsk. Der skydes meget og hurtigt, så enhver uhensigtsmæssighed i skyderen vil komme tydeligt frem, så skyder og udstyr skal BARE være i orden.

Specielt indenfor IPSC er skydere fra STI populære, på grund af deres gode kvalitet og høje præcision.

Jeg håber mine griflerier har givet dig lyst til at prøve at skyde? Hvis du har spørgsmål eller kommentarer, så kan jeg træffes på adressen Pistolskytte snabel-a uckfup punktum dk.

Mvh.

Fast Fumble

“Shooter, are you ready?”