Match rapport, LM LV 10, Güstrow

Posted on May 8, 2007 by Claus "Fast Fumble"

Sikke en weekend!
Vi trillede ud i vores eget skydeterræn fredag morgen, for lige at teste udstyret. Specielt var jeg lidt bekymret for min ene pistol, for den har en defekt som ville kunne ødelægge hele stævnet for mig, men selvgjort er velgjort, så jeg havde forsøgt at trimme udtrækkeren, så jeg kunne få den pålidelighed jeg vil have. Efter et par hundrede skud stod det klart, at operationen var lykkedes, men patienten var lige så syg som altid…

Bæ!

Nå, vi pakkede vores grej, og rullede ca. 5 timer mod sydøst. Har I nogensinde hørt om Güstrow? Jeg havde ihvertfald ikke, men det så meget typisk østtysk ud: Gamle faldefærdige huse side om side med smukke nyistandsatte huse. Østtyskland er på mange måder kontrasternes land i dag. Nå, Güstrow viste sig at være en hyggelig by på størrelse med Hobro. Vi tjekkede ind på hotellet, som var rigtig fint (med meeeget kunstfærdig morgenbuffet), og rullede ud for at klare registreringen ved stævne-kontoret. Her kom GPS’en til kort, den kunne simpelthen ikke fatte at nogen gad køre rundt på grusveje i et østland, så den forsøgte at lede os på vildspor. Det lykkedes næsten…

Det sidste stykke ud mod skydeterrænet var plastret til med skilte med “Lebensgefahr” og elektrisk hegn. Skydeterrænet lå i et tidligere Stasi øvelses område, hvor der var forsagere og ammunitionsdele i rå mængder i et større område (bl.a. fra kampvognstræning), men inde midt i var der lige blevet plads til et stort skydeterræn, noget hundetræning og en lille flyveplads. Skydeterrænet var … ubeskriveligt! For en dansker som mig er det et rent slaraffenland! Udendørs skydning på 25m baner, 50m baner, 200m baner og 300m baner, men hvilke bygninger! Vanvittigt flot og velbygget, og dimensioneret til at holde de næste 3 istider. Men området er som sagt overtaget fra de tidligere lejere af russisk afstamning, efter at de daffede hjem igen for år tilbage. I dag har sportsskytte klubben i Güstrow området, og de lejer det så ud til politi, militær og toldere til skydetræning, og det giver kroner i kassen og velvilje fra myndighederne, og har man så også en klubledelse der kan planlægge lidt, så … there is no end to the possibilities! Apropos, så snakker de elendigt engelsk, de af dem der overhovedet kan. Vi er i et område hvor de ikke lærte engelsk i skolen, men russisk.

Bålet

Ved registrering fik vi udleveret en fin lommekniv “courtesy of Güstrow city”, men okay, vi havde jo også betalt hele 35 euro for at deltage

Aftenen gik med solid tysk barbecue, og bagefter hygge og øl omkring lejrbålet (som stadig brændte 1½ døgn senere, da vi vendte snuden hjemad). Så møder man jo nogle mennesker, og kan smalltalke om andre landes våbenlove, og finde ud af at vi ikke har det så ringe i Danmark. Populært er IPSC stævner inddelt i:
Level I – Klubstævne
Level II – Nationalt stævne
Level III – Internationalt stævne
Level IV – Kontinentalt mesterskab, fx EM
Level V – VM.
Det var et Level III stævne, dvs. et internationalt stævne, og der var deltagere fra 6 nationer. Vadim fik en lille hæders-glas-dims fordi han var rejst 1999km fra Rusland for at deltage. Han er iøvrigt en rigtig hyggelig fætter som kunne fortælle, at det er næsten helt umuligt at få en 9mm pistol i Rusland. Som han sagde: “Man skal betale 25.000 euro i bestikkelse bare for at få de personer i tale, som kan udstede tilladelsen, så det bliver rigtig dyrt inden man er færdig”. Sjovt land, Rusland, gu ve om de ligefrem har tariffer for bestikkelses summerne?

Nå, lørdag var det så action day, og vi var trods elendig træningsindsats nogenlunde klar… Dvs. Mapzter har jo stadig ikke fået sin pistol (HPS må være tysk mester i forhalingsteknik), så han skulle skyde med min ond-sorte skiderik. Jeg turde ikke satse på min blanke sissy-gun, så vi besluttede at dele min bad-motherfucker gennem hele stævnet. Ikke noget problem, bare man er på samme squad, og det var vi. Og Hitman var en slags omvandrende snot-bonanza, hans hoved var så tilstoppet af snot at han havde helt naturlige ørepropper

Vi var squad’et sammen med de andre danskere, og så med norske Even Skaarer, som er et ganske godt bud på en europamester i Standard senere på året (han lever af at undervise politi og militær i skydning) og den tyske (og ret suveræne mester i Open) Christian Wilda. Det var ganske fedt, for så fik vi jo på alle baner at se hvordan de skulle skydes, både med Open og Standard pistoler – og det skulle senere vise sig at vi også kunne se hvordan det skulle gøres med en Production pistol, for vi var på squad med vinderne af alle de 3 store klasser i IPSC: Standard, Production og Open. Der findes to klasse mere: Revolver og Modified, men der er næsten ikke nogen deltagere i de klasser.

Første bane var en Long course. Der er 3 slags baner: Short, medium og long, og det siger sig selv at en long course, hvor man ender med at skyde måske 40-50 skud kræver en del mere end en lille speed shoot på 6-8 skud. Mit run var klart præget af nerver, og jeg placerede mig forkert flere gange, så det kunne være gjort hurtigere. Jeg måtte flere gange steppe et skridt til siden, for at have klart sigte mod målene, men tiden blev alligevel okay, og træffene var gode.

Jeg har indledt en ny stil i år. I stedet for at fræse igennem alle baner med 120 i timen, går jeg nu efter rene A-hits, og så vil jeg prøve at presse tempoet i vejret hen over sæsonen. Men jeg ER jo stadig et proud member of Team Uckfup, så jeg klodser jo stadig i det, når lejligheden byder sig

Næste bane var også en long course, og de var sgutte nemme, de baner de havde banket sammen til os! Igen lidt småfejl, og så en enkelt større blooper, da jeg glemte en popper. Jeg opdagede fejlen i tide, og måtte smutte tilbage og pløkke den, men det blev jo så ikke just nogen kanon-tid. Træffene var nu acceptable.
Resten var medium og short courses, indtil den sidste bane, som igen var en long. Mine runs var ganske okay, der var lidt småfejl hist og pist, men bortset fra bane 6, hvor jeg havde glemt at låse mit speed hylster op, så jeg gav mig selv en mega Olfert da jeg forsøgte at trække, så gik det nu ikke så ringe. Kun på bane 9 forfaldt jeg til tidligere tiders hustler-stil, og kværnede gennem banen noget hurtigere end jeg egentlig var i stand til. Det gav en halvringe tid og nogle halvringe træf. “Smooth is fast”

I IPSC skal man være fokuseret og koncentreret! Det er rigtig godt hvis man også er ret aggressiv, men forcerer man for meget, så går det faktisk langsommere, end hvis man kun presser lidt, samtidig med at træffene typisk bliver ret ringe.

Da vi kom til frokost, var min klubkammerat Frants Pedersen ganske oppe at køre. Han lå meget tæt på Christian Wilda, og havde udsigt til at kunne slå ham, hvis han kunne skyde resten af banerne lige så godt som første halvdel. (Okay, CW havde nu også nosset lidt i det undervejs, han lignede ikke en verdensmester). Jeg fik snakket lidt skydere med Even Skaarer, og fik et par gode råd om hvordan jeg kan få den til at fungere, han lå allerede da solidt i spidsen for Standard. Som han sagde senere “det er ikke det om du vinder, der er interessant, det er hvor meget du slog 2’eren med”. Han er selvsikker, og han har noget at have det i! (Men derudover er han nu også en kanon flink fyr).

På næst sidste bane sludrede jeg lidt med Lars Hagemann, en af de bedste danske Production skytter. Han havde skudt et virkelig fint stævne, og mente han nok var tæt på at kunne vinde. Jeg indræmmer at jeg var meget skeptisk, af to grunde: Lars (som har Hjemmeværnet som hovedsponsor) er en fremragende skytte med klart vinderpotentiale, men han har en kedelig, men meget konsistent evne til at total-fucke mindst en gang pr. stævne. Han er lidt en alt eller intet type, han satser oftest hele butikken, og laver derfor nogle kanon runs, og så nogle kanon fumbles. At dette stævne var anderledes, kunne skyldes at han kun havde sovet ganske lidt (problemer med færge), og var meget træt og uoplagt, så han var tvunget lidt ned i (mentalt) tempo. Han mente at med en god sidste bane, kunne det bliver rigtig godt! Den anden grund til min skepsis var en af de andre deltagere: Tino Schmidt. Tino er Sig Sauer fabriksskytte, og han er uovervindelig. Han satte rekord sidste år, hvor han vandt 13 Presidents medals (dvs. vandt 13 internationale stævner). Han er klart favorit til EM i år!. Frants var til gengæld nede på jorden igen, Wilda var kommet op i gear, og hans runs lignede en ballet der blev kørt i fast forward. Fok, han er god! På næstsidste bane nåede han lige 2 targets (4 skud) mens han på et ben bremsede ned fra en spurt.

Wilda, sidste bane

Sidste bane var en long course. Wilda tordnede igennem den og så nærmest overmenneskelig ud. Frants missede en popper, så det var ikke spor godt. Banen var sværere end den så ud, startende med en popper på 40m. I mit team har vi trænet lige nøjagtig popper-størrelse mål på 40m, så vi VED vi kan! Alligevel valgte Mapzter ikke at forsøge, og skød den i stedet fra en langsommere position på ca. 15m. Hitman prøvede, men efter 3 miss måtte han sætte det lange ben foran, og indkassere en røv-ringe tid, så jeg turde heller ikke forsøge. Måske var det en taktisk fejl, for jeg glemte til gengæld at stoppe der hvor popperen skulle skydes, måtte bakke 3-4 skridt, og pløkkede så første skud i træværket, før jeg ramte popperen. Ak og ve… Lars var MEGET tæt på at gøre som han har gjort så mange gange før: Take a dive. Han fik trigger freeze på et mål, og var meget tæt på at lave en af de helt store bommerter, men han holdt hovedet koldt, og reddede det meste af æren på banen alligevel. Tiden på den bane blev ikke kanon, men han undgik at gå helt ned.Så var der råhygge med god chow og pils mens vi ventede på resultaterne. Selvfølgelig vandt Wilda i Open, men Frants blev nu 2’er, så helt skidt var det ikke. Selvfølgelig vandt Even Skaarer i Standard, og med hele 10% ned til Michael Schuetz (D). Standard er også der mit team slår vore folder, jeg blev 12’er, 67.94% af Even. Det er min klart bedste % i år, det bedste jeg nogensinde har skudt. Hitman blev 18’er og var vist helt tilfreds, omstændighederne taget i betragtning – han følte sig ikke just på dupperne, og Mapzter fik en 21′ plads som han ikke var helt tilfreds med. Nå, den dag man møder en sportsskytte der er tilfreds, da ER himlen allerede faldet ned – bortset lige fra Lars Hagemann! Han VANDT Production! Han slog Tino Schmidt med 0.08% og fik sin første Presidents Medal, efter 14 års koncentreret IPSC træning. Han var så glad at han var lige ved at eksplodere! Og fok, hvor har han fortjent det! Han er en uhyre seriøs sportsmand som har en langt mere systematisk tilgang til sin sport end jeg nogensinde får.
Før dette stævne ville jeg ikke mene at han var en potentiel EM vinder når EM afholdes i syd Frankrig senere på året. Men jeg har jo lige sagt at jeg tror Tino Schmidt er storfavorit, og han slog jo lige Tino…Og det er så det Justitsministeriet synes vi skal holde op med i Danmark! En sport hvor Danmark har 7-8 seriøse medalje-aspiranter hvor vi, vor nationale størrelse taget i betragtning, ikke burde have en eneste potentiel medaljetager. Men det HAR vi! Og vi repræsenterer Danmark med slående kvalitet, og promoverer vor nation på internationalt niveau på en måde så resten af europa ikke kan undgå at bemærke, at de der danskere, de kan altså noget langt ud over forventning. Der bliver lagt mærke til det, når danske skytter tager til udlandet og underviser skytter i andre europæiske lande. Det sender et klart signal om dansk effektivitet og moderne træningsmetoder. Hvilket signal vil det ikke sende, hvis vort Justitsministerium rent faktisk forbyder vor sport? Ja, det er langt ude, men fordomme og misforståelser kan altså lede til absurde situationer.Nå, så skulle der siges pænt farvel, og udveksles gode ønsker og mere smalltalk, før der var de der 5 timers køretur hjem til domicilet. Sikke en weekend, DET GØR VI IGEN!

Se flere billeder fra matchen her.

Posted in Match reports